Birgit Zenzo

I dag taler vi om mikroplast, PFAS, pesticider og cirkulær økonomi som nogle af de store miljøudfordringer. Men mange af de udfordringer, vi står overfor i dag, har rødder i en ældre måde at håndtere affald på: en antagelse om, at naturens egne systemer kunne håndtere store mængder menneskeskabte stoffer.

Gennem store dele af det 20. århundrede var det en udbredt opfattelse, at havet kunne fortynde forurening, og at jorden kunne tilbageholde eller nedbryde mange af de stoffer, der blev udledt. Senere erfaringer har vist, at naturens evne til at håndtere visse typer forurening blev overvurderet, og at nogle stoffer kan blive i miljøet i mange år.

Flere danske forureningssager viser, hvordan konsekvenserne af tidligere tiders affaldshåndtering først blev tydelige mange år senere.

Harboøre Tange – da havet blev betragtet som en løsning
Et af de mest markante eksempler i Danmark er forureningen ved Harboøre Tange, der er knyttet til en kemikalievirksomheds tidligere produktion.

I midten af

Når kommuner vælger, hvordan borgernes madaffald skal indsamles, bliver diskussionen ofte reduceret til ét spørgsmål: Hvad koster posen?

Ved første øjekast kan almindelige plastposer synes som den billigste løsning. Men hvis man ser ud over selve indkøbsprisen og også vurderer forhold som kvaliteten af madaffaldet, håndteringen, transporten og den efterfølgende anvendelse af de organiske ressourcer, bliver regnestykket mere komplekst.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvad posen koster i dag – men også hvilke konsekvenser forskellige materialevalg kan have for den samlede håndtering af madaffald over tid.

Mikroplast i jord er et voksende fokusområde
Plastforurening forbindes ofte med havmiljøet, men forskning peger i stigende grad på, at landbrugsjord også er et område, hvor plastpartikler kan forekomme og ophobes.

Ifølge FN’s fødevareorganisation FAO tilføres plast til jorden både direkte og indirekte gennem blandt andet landbrugsplast, kompost, afgasset biomasse, spildevandsslam og andre

LOOP Forum 2026 blev endnu engang et stærkt samlingspunkt for alle, der arbejder med grøn omstilling og cirkulær økonomi – og vi tager derfra med både ny energi og masser af inspiration. Lokomotivværkstedet dannede rammen om nogle intense dage fyldt med engagerede samtaler, vidensdeling og nye perspektiver på, hvordan vi sammen kan skabe bedre løsninger.

Hos Biobag var vi naturligvis med igen i år. Vores komposterbare bioposer er udviklet med cirkulær økonomi for øje, så vi følte os helt hjemme blandt virksomheder, studerende og beslutningstagere, der alle arbejder for en grønnere fremtid.

Komposterbare bioposer som en del af cirkulær økonomi
Cirkulær økonomi handler om at tænke ressourcer i kredsløb frem for i en lineær “brug-og-smid-væk”-model. Her er håndtering af madaffald en vigtig brik.

Når madaffald indsamles i komposterbare bioposer, bliver det muligt at sende det videre enten til kompostering eller biogasproduktion. Resultatet er værdifulde ressourcer i form af næringsrig kompost