Når kommuner vælger, hvordan borgernes madaffald skal indsamles, bliver diskussionen ofte reduceret til ét spørgsmål: Hvad koster posen?

Ved første øjekast kan almindelige plastposer synes som den billigste løsning. Men hvis man ser ud over selve indkøbsprisen og også vurderer forhold som kvaliteten af madaffaldet, håndteringen, transporten og den efterfølgende anvendelse af de organiske ressourcer, bliver regnestykket mere komplekst.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvad posen koster i dag – men også hvilke konsekvenser forskellige materialevalg kan have for den samlede håndtering af madaffald over tid.

Mikroplast i jord er et voksende fokusområde
Plastforurening forbindes ofte med havmiljøet, men forskning peger i stigende grad på, at landbrugsjord også er et område, hvor plastpartikler kan forekomme og ophobes.

Ifølge FN’s fødevareorganisation FAO tilføres plast til jorden både direkte og indirekte gennem blandt andet landbrugsplast, kompost, afgasset biomasse, spildevandsslam og andre organiske restprodukter.

Konventionel plast nedbrydes normalt ikke biologisk, men kan over tid fragmentere til mindre plastpartikler. Derfor fremhæver flere forskningsoversigter forebyggelse og reduktion af plasttilførsel som en vigtig indsats, da oprensning af plast fra jord er teknisk vanskelig.

Hvorfor betyder madaffaldsposer noget?
Madaffald er en værdifuld ressource. Når det behandles korrekt, kan det anvendes til produktion af blandt andet biogas og kompost samt bidrage med organisk materiale til jordforbedring.

Kvaliteten og renheden af madaffaldet har derfor betydning for den efterfølgende behandling og anvendelse.

Moderne biogas- og behandlingsanlæg kan fjerne mange større plastrester fra madaffaldet, men mindre plastfragmenter kan være vanskeligere at sortere fra. Når indsamlingsposer af konventionel plast håndteres i affaldssystemet, kan mekanisk behandling medføre, at materialet fragmenteres, og at mindre plastdele potentielt følger med videre i behandlingsprocessen.

Selv når gældende kvalitetskrav overholdes, betyder det ikke nødvendigvis, at alle meget små plastpartikler er fjernet. Når afgasset biomasse eller kompost anvendes på marker over længere tid, er det derfor relevant at have fokus på at begrænse tilførslen af unødvendig plast til de organiske kredsløb.

Komposterbare bioposer, der er korrekt certificerede og anvendes i et egnet affaldssystem, er udviklet til at kunne behandles sammen med organisk affald under bestemte komposteringsforhold.

Komposterbare bioposer: højere pris – men et andet formål
Komposterbare bioposer er typisk dyrere i indkøb end konventionelle plastposer. Det skyldes blandt andet materialevalg, certificering og produktionskrav.

Certificerede komposterbare poser testes efter standarder som EN 13432, hvor der blandt andet stilles krav til biologisk nedbrydning og disintegration under industrielle komposteringsforhold.

Det betyder ikke, at komposterbare poser er en løsning, der kan anvendes i alle sammenhænge. De skal indgå i et korrekt organiseret affaldssystem, hvor indsamlings- og behandlingsforholdene understøtter den ønskede anvendelse.

Fordelen ved komposterbare poser er primært, at de er designet til at kunne behandles sammen med organisk affald under de rette forhold, hvilket adskiller dem fra konventionelle plastmaterialer, der ikke er udviklet til biologisk nedbrydning.

Mindre fugt i affaldet kan påvirke transport og behandling
En ofte overset del af økonomien omkring madaffald er, at en stor del af vægten består af vand.

Når der anvendes en åndbar komposterbar biopose sammen med en ventileret affaldsspand, kan en del af vandindholdet fordampe hos borgeren, inden affaldet indsamles.

Et forsøg med komposterbare Mater-Bi poser i et ventileret system viste en gennemsnitlig vægtreduktion på:

  • 13,15 % efter 3 dage
  • 17,38 % efter 4 dage
  • 27,66 % efter 7 dage

Vægtreduktionen i forsøget skyldtes primært fordampning af vand fra madaffaldet gennem den åndbare pose.

Resultaterne er afhængige af blandt andet affaldstype, opbevaringstid og lokale forhold, men forsøget viser, at ventilation kan have betydning for vægten af madaffaldet inden indsamling.

For kommunerne betyder det, at den samlede vurdering af indsamlingssystemet ikke kun handler om prisen på selve posen, men også om mængden af affald, der skal transporteres og behandles.

Et bredere økonomisk perspektiv
Hvis man alene sammenligner indkøbsprisen på en plastpose og en komposterbar biopose, vil plastposen ofte fremstå billigere.

En samlet vurdering kan dog også inddrage:

  • kvaliteten af den organiske ressource efter behandling
  • behovet for at begrænse tilførsel af plast til jordens kredsløb
  • transportmængder og håndtering af affaldet
  • behandlingsforhold på de lokale anlæg
  • muligheden for at udnytte madaffald som en ressource

Den billigste løsning ved indkøb er derfor ikke nødvendigvis den løsning, der samlet set har de laveste omkostninger over tid.

Debatten om madaffaldsposer bør derfor handle mindre om prisen på den enkelte pose og mere om, hvordan kommunerne bedst understøtter en effektiv og ressourceorienteret håndtering af organisk affald.

Kilder
FAO (2021), Assessment of Agricultural Plastics and their Sustainability

FAO (2025), State of Research on the Impacts of Plastic Pollution on Soil Health and Crops

U.S. Environmental Protection Agency (EPA), materiale om kompost, organisk affald og jordkvalitet

Novamont, The behaviour of Mater-Bi bags in the ventilated system (max air tm) – Ventilated Caddy Weight Loss Report
Rapport om vægttab ved fordampning i ventilerede systemer med komposterbare Mater-Bi poser.

EN 13432, standard for industriel komposterbar emballage og emballagematerialer