Hvad sker der med vores affald efter vi har sorteret og er det godt for klimaet at vi sorterer?
Brancheforeningen Cirkulær og DAKOFA har bedt COWI om at udarbejdet en rapport, der viser de generiske klimafaktorer ved indsamling og behandling af husholdningsaffald og husholdningslignende erhvervsaffald. Klimafaktorerne kan bruges til at estimere den mulige klimapåvirkning ved genanvendelse af det affald, der indsamles i Danmark.
Det er interessant læsning og hvis man gerne vil have en nem oversigt over de forskellige affaldsfraktioneres vej til genanvendelse eller forbrænding, er rapporten et godt værktøj.
Som leverandør af affaldssystemer til affaldssortering og komposterbare bioposer til indsamling af madaffald, glæder det os at se at der, for de fleste affaldsfraktioners vedkommende, er en klimabesparelse i at sortere og genanvende - også selvom affaldet skal transporteres fra borgere og virksomheder til sorterings- og genanvendelsesanlæg.
Indsamling af madaffald
Udnyttelsen af madaffaldet er høj. 82 % af det indsamlede madaffald bliver til biopulp, hvoraf der udvindes biogas. Restproduktet efter afgasning er en meget næringsrig kompost, der kan gøde vores landbrugsjord. En form for gødning som er langt bedre for både jorden og miljøet end kunstgødning.
18 % af madaffaldet kaldes rejekt. Det kan være plastposer, pap og anden form for affald, der er røget med i madaffaldet ved en fejl. Rejektet sendes til forbrænding.
Selvom om sorteringsanlæggene er effektive, kan de dog ikke fjerne alle plastrester fra madaffaldet, inden det bliver til biopulp. Det er er her, det gør en forskel, om man bruger komposterbare bioposer eller affaldsposer i konventionel plast til indsamling af madaffaldet.
Hvis plastresterne er i konventionel plast, vil de blive spredt på vores landbrugsjord og ende som mikroplast, der aldrig forsvinder. Selv når man overholder max krav for andel af plast i den gødning, der spredes på markene, vil mængden af plast akkumulere år for år.
Indsamles madaffaldet i komposterbare bioposer, vil plastresterne kompostere med tiden og udgør derfor ikke en fare for miljøskader og mikroplastforurening. Selv hvis det meste af bioposerne sorteres fra madaffaldet og bliver en del af rejektet, er der en miljøfordel ved bioposer, fordi de forårsager mindre CO2 udledning ved afbrænding pga. det biogene indhold (plantefibre).
Derfor vil Biobag Zenzo utrætteligt fortsætte med at være fortaler for, at vi indsamler vores madaffald i komposterbare bioposer – inden det ender med, at vi står med en stærkt plastforurenet landbrugsjord, som formentlig vil være umuligt at rense.
Det giver mening, at vi sorterer vores affald
Når man ser på faktaarkene for de mange forskellige affaldsfraktioner i rapporten, kan man se, at det giver mening, at vi sorterer. Man får et godt og hurtigt overblik over, hvad der sker med affaldet, efter at renovationsfirmaet har tømt en affaldscontainer med fx glas på en privat adresse eller hos en virksomhed.
Lad os håbe, at det kan være med til at mane de gamle skrøner i jorden om, at affaldet alligevel bare bliver hældt i samme bunke. Vi er gode til at genanvende og udnytte ressourcerne i vores affald fornuftigt i Danmark. Lad os blive endnu bedre til det - til fordel for miljøet og de kommen generationer.
Hvis du selv vil kigge nærmere på rapporten, så du kan finde den her